Fagfolk uenige om parallelverden blandt udviklingshæmmede
Af Magnus Jølnæs Jacobsen
Der er bred enighed blandt eksperter og fagfolk om, at rigtig mange
udviklingshæmmede lever i en parallelverden uden særlig meget kontakt til det
samfund de fleste af os færdes i. Når snakken falder på, hvad parallelverdenen
betyder for de udviklingshæmmede, er meningerne dog mere delte.
I dag lever op mod 17.000 mennesker med ADHD, Downs Syndrom og andet for sig selv på bocentre eller i egne lejligheder, hvor de modtager boligstøtte i form af ugentlige besøg fra socialpædagoger. Fælles for en stor del af dem er, at deres netværk består stort set udelukkende af andre udviklingshæmmede og socialpædagoger, og det er ærgerligt ifølge projektleder på hjemmesiden bestbuddies.dk, Pernille Hansen.
”De fleste udviklingshæmmede er vokset op på institutioner og er blevet fortalt hele deres liv, at de er anderledes. De føler ikke, at de er en del af samfundet og er bange for at tage kontakt til ikke-udviklingshæmmede,” forklarer hun og tilføjer, at de får muligheden for at skabe kontakten via bestbuddies.dk, der er en mødeportal mellem udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede. Hun bakkes op af overlæge Kurt Sørensen fra Videnscenter for Udviklingshæmmede. Han kender til adskillige eksempler på udviklingshæmmede, der har ønsket sig t få en ikke-udviklingshæmmet ven, men har opgivet idéen igen.
”De ved simpelthen ikke, hvordan de skal bære sig ad med at skabe kontakten,” siger han. Han fastslår i samme ombæring, at der er meget få udviklingshæmmede, der har sociale relationer til ikke-udviklingshæmmede, men at der foregår en masse aktiviteter internt i de udviklingshæmmedes miljø.
Lars-Peter Mølgaard Frandsen, der er socialpædagog og afdelingsleder på Bocenter Nord i Århus, er enig i, at der en parallelverden, men mener, at det er en god ting.
”De udviklingshæmmede har brug for den her parallelverden, for de kan ikke begå sig i det normale samfund,” lyder det. Han gør i øvrigt opmærksom på, at alle de udviklingshæmmede på Bocenter Nord har et liv fuldt af aktivitet og sociale relationer.
- De udviklingshæmmede i Bocenter Nord bor i store bofælleskaber med masser af plads og gode faciliteter. (Foto: Magnus Jølnæs Jacobsen)
Mange i fare for at blive ensomme
Det helt store problem skal da også findes i de områder, hvor der bor mange udviklingshæmmede i egne lejligheder, som modtager et til tre støttebesøg om ugen fra socialpædagoger. Et af de områder kan være Skejbyparken i Århus Nord, som også hører under Bocenter Nord, og her medgiver Lars-Peter Mølgaard Frandsen, at ensomhed kan blive et problem.
”De udviklingshæmmede, der modtager bostøtte, kan meget nemt blive ensomme, fordi de ikke kommer ud. De har simpelthen svært ved at begå sig i samfundet,” fortæller han.
Kurt Sørensen nikker genkendende til problemet og henviser til, at mange af de udviklingshæmmede ikke bare er ramt af, at de ikke ved, hvordan de skal begå sig i samfundet, men også at deres ikke-udviklingshæmmede familier sjældent eller aldrig besøger dem. Derfor er den eneste kontakt de med ikke-udviklingshæmmede, når de modtager deres ugentlige støttebesøg.
”Mange udviklingshæmmede lider store nederlag på den front,” fortæller han med henvisning til den generelle kontakt med ikke-udviklingshæmmede.
Document Actions
- Send this
- Print this
- Bookmarks
